Kompetencer

Skumproducenter og -leverandører af løsninger og applikationer til møbler, møbelkonstruktioner og møbeldele. Vi er din tætteste partner og yder sparring i såvel produktudvikling som ved produktion.


 

Specialister i udvikling af møbelemner 
Vi har specialister og udstyr til at yde rådgivning tidligt i udviklingsfasen og er hurtige i udvikling af møbelemner. Det tilfører værdi i forhold til den endelige briefing og specifikation, længe før produktionen begynder. Det er et samarbejde enhver designer og konstruktør vil nyde godt af, og som – til syvende og sidst – betyder en omkostningsminimeret løsning for producenten og et særdeles attraktivt produkt for kunden.

 

Vi kan yde sparring inden for følgende områder:

  • PVC
  • tekstiler
  • quiltning
  • møbelkonstruktioner
  • træ- og metalforarbejdninger
  • forskellige svejse- og syningsmetoder til madraslinjer
  • generel polstring eller andet

 

Din tætteste partner i produktudvikling

Foruden et enestående produktkendskab og en indgående viden om materialer og processer til møbelindustrien, markerer BPI sin position og sit kendetegn ved at være kompetent og procesorienteret, et hvilket som helst sted i værdikæden. Samtidig er samarbejde og dialog de nøgleord, vi praktiserer i forholdet til kunder og samarbejdspartnere. 

 

Høj leveringssikkerhed
Vi kræver høj leveringssikkerhed fra vores leverandører, så vores produktion ikke går i stå eller forsinkes unødigt. Det er helt naturligt, at du også kræver en høj leveringssikkerhed af dine leverandører. Vi er bevidste om, at tiden er et væsentligt parameter, når nye møbler skal lanceres, derfor gør vi altid vores yderste for at sikre, at de aftaler vi indgår med vores kunder også overholdes.

 

Medproducenter på designklassikere 

Vi kan altid se muligheder, uanset om det drejer sig om produktion af designklassikere eller udvikling af nye og innovative design. Blandt de mange designmøbler, vi i dag leverer skum til, kan nævnes Arne Jacobsens Svanen og Ægget samt Favn sofaen.

 

Vores faglige kompetencer
Formstøbt skum
Rørstel
Skåret skum
Limning
Syning