2. februar 2018

Godt nyt for dyrevelfærd: God hvile – bedre mælk

Dyrevenlig skummadras forbedrer mælkeydelse markant

En ny kombination af komfortskum til møbler og vibrationsdæmpende skum har betydet en markant bedre mælkeydelse blandt Erling Urups årskøer.

På godt et år har landmanden, Erling Urup, oplevet en stigende mælkeydelse på sammenlagt 600-700 kg mælk pr. ko. En forskel som han utvivlsomt har kunnet mærke allerede fra den dag han fik installeret nye kvalitetsmadrasser til sine årskøer af Jan Tromborg. Årsagen hænger i høj grad sammen med køernes hviletid, der syntes at være forlænget på kort tid. Køer har generelt brug for meget hvile for at kunne yde en høj mælkeydelse, og det stiller krav til hvilepladser i stalden, som rent funktionelt er nemme at vedligeholde og samtidig er komfortable for køerne. Derfor faldt valget på Cowtex fra Tromborg Staldudstyr og Inventar.

En løsning, der er til at falde på alle 4 maver over

Kvægbranchen har generelt været præget af løsninger, som har været for tidskrævende og dyre at vedligeholde, og det har også haft en negativ indvirkning på køernes hviletid. Imidlertid har dyrevelfærd altid været en prioritet for Jan Tromborg i forhold til sin produktportefølje, hvorfor Jan altid har forhandlet dyrevenlige løsninger. Da køer i gennemsnit vejer 700 kg, er det nødvendigt at have en ensartet kvalitet, som kan tolerere den høje vægt under længere tids belastning, og som samtidig er komfortabel for koen at ligge på. Jan valgte derfor lokale specialister til at udvikle og forbedre indholdet af måtterne, så de efterlever de nødvendige krav.

Et mix af 2 unikke produkter

Setex®

  • Fleksibelt granulatskum fremstillet af rester fra udvalgte PU-skumtyper
  • Høj vægtfylde og fleksibilitet pga. regenereringsprocessen
  • Gode stød- og vibrationsdæmpende egenskaber
  • Ideel til bl.a. møbler, emballage og lydisolering

VibraSetex®

  • Elastisk granulatskum af 100% VibraFlex afskær/rester
  • Formstabil – selv under gentagne og langvarige belastninger
  • Fremragende stød- og vibrationsdæmpende egenskaber
  • Ideel til beskyttelse af meget tunge emner og produkter
  • Ideel tildæmpning og absorpering af vibrationer og resonans i f.eks. byggeri, gulvunderlag, produktionsanlæg, m. m.

Landmand Erling Urup, Outrup

  • Ejer 150 årskøer
  • Driver 130 Hektar
  • Mælkeydelse på 10.900 EKM

“Tidligere havde jeg gummigranulat i baner, men jeg har konstateret, at køerne nu får mere hvile, hvilket har haft stor betydning for mælkeproduktionen. Efter et år ser underlaget stadig ud som nyt.”

Resultatet af et samarbejde med BPI – Bramming Plast-Industri A/S førte til en helt unik skumblanding, der forenede komfort, fleksibilitet og vibrationsdæmpning i ét og samme produkt. De nye skummadrasser fik betegnelsen CowTex – en løsning som viste sig at være en succes for blandt andre Erling Urup, og mange andre mælkeproducenter.

Det bedste af to brancher

CowTex madrassen består af 2 komponenter: VibraSetex® – en skumtype som i mange år har været anvendt i byggebranchen til at dæmpe vibrationer, så disse ikke forplanter sig i resten af byggeriet, og derfor kan tåle langvarige belastninger uden at miste sin bæreevne. Setex® – en særlig komfortskum, der med sin høje vægtfylde og fleksibilitet, velegner sig til møbler og bruges som den ”bærende” del i mange møbelkonstruktioner. Begge skumtyper er regenereret granulatskum, der er baseret på MDI (Methylene diphenyl diisocyanate), som er mere miljøvenligt end det traditionelle TDI (Toluene diisocyanate).

Forarbejdningen af VibraSetex® og Setex® foregår på moderne produktionsanlæg, der er med til at sikre en ensartet skumkvalitet for hver enkel produktion. Begge skumtyper bliver i det daglige anvendt i to meget forskellige brancher, men ved at kombinere dem, blev det muligt at skabe en kompromisløs skumkvalitet, der forener høj vægtfylde, stabilitet og fremfor alt – komfort.

Bedre hvile styrker bundlinjen

For Erling Urup har CowTex skummadrassen betydet langt mindre vedligeholdelsesarbejde, da måtterne, med en påsat dug, er nemme at rengøre. Derudover er skummadrassen en langt mere hygiejnisk og økonomisk løsning i forhold til f.eks. sand, hvor vedligeholdelsesomkostningerne er højere. Erling Urup, har tidligere anvendt gummigranulat i baner, men er gået helt over til CowTex madrassen, da han ser en mærkbar forskel på køernes mælkeydelse. En løsning som til syvende og sidst gavner både forretningen og dyrenes velfærd.

Sådan bliver CowTex monteret

  1. Den vævede topdug er coated med gummi på undersiden.
  2. CowTex måtterne bliver monteret, inden topdugen lægges på.
  3. Topdugen bliver herefter færdigmonteret ovenpå måtterne.
  4. CowTex med topdug er nu klar til brug.