Miljø

Med BPI er du sikret en miljøbevidst leverandør. Vi anvender MDI-baseret skum og Low Emission råvarer i produktionen, reducerer brugen af råvarer, vand og energi samt genanvender, hvor vi kan.


Stil krav – det gør vi
BPI har fokus på miljøet. Vi arbejder konstant på at reducere eventuelle negative påvirkninger, som vores produkter eller produktion måtte have på miljøet.
 
Det betyder også, at vi, i samarbejde med vores leverandører, søger at finde nye muligheder for at værne om miljøet og den gensidige påvirkning.
 
Vi stiller krav til vores leverandører om at værne om miljøet. Når der skal udvælges nye leverandører eller råvarer, skal både produkter og leverandører opfylde en række krav på miljøområdet for at blive godkendt som leverandør til BPI.
 

Miljørigtig produktion
Hos BPI lægger vi stor vægt på konstant at reducere negative miljøpåvirkninger i vores produktion. Vi har altid anvendt MDI til alt egenproduceret skum (både hårdt og fleksibelt), og dermed fravalgt det mere miljøskadelige alternativ TDI.
   
Som en af de første skumproducenter i Europa går BPI nu skridtet videre og tager nye Low Emission råvarer i brug til produktion af fleksibelt MDI-baseret skum.

 
Genanvendelse
Udover en miljørigtig produktion, søger vi at reducere brugen af råvarer, vand og energi for at belaste miljøet mindst muligt.
  
Dette kommer bl.a. til udtryk gennem genanvendelse af polyurethane skum. BPI råder over egne anlæg til granulering af rester/afskær af polyurethane produkter. Det fleksible granulatskum sammenlimes efterfølgende under tryk og bliver derved til regenererede produkter i form af f.eks. Setex og VibraSetex.
    
Du kan læse mere om BPI’s miljøpolitik her.