Sales Trainee
Hos BPI søger vi en energisk og udadvendt Sales Trainee, der brænder for handel, kundekontakt og forhandlinger. Du får mulighed for at lære af erfarne kollegaer, der deler ud af sin viden og erfaring. Du bliver en del af et engageret team, der samarbejder tæt og hjælper hinanden med at skabe værdi for vores kunder.
Dine arbejdsopgaver som Sales trainee er:
- Opbygning af egen kundeportefølje
- Kundebesøg
- Forhandlinger
- Deltagelse på messer
- Rejser til vores kunder i ind- og udland
Som Sales Trainee får du mulighed for at arbejde med salgssupport, supportere udviklingen af digitale salgs- og marketingprocesser, bidrage til optimering af vores CRM-system og deltage aktivt i spændende kommercielle projekter.
Til jobbet som Sales Trainee forestiller vi os, at du:
- Læser eller har afsluttet en kort eller mellemlang videregående uddannelse indenfor salg, markedsføring eller lignende
- Er positiv, nysgerrig og motiveret for at lære
- Interesserer dig for handel, kunderelationer og forretningsudvikling
- Trives i dialogen med mennesker og får energi af kundekontakt
- Har ambitioner om at udvikle dig inden for salg i en teknisk virksomhed
- Du har et internationalt mindset og mestrer det engelske sprog. Tysk er også en fordel.
Vi tilbyder:
- 37 timer ugentligt
- Reference direkte til CSO, som sikrer fremdrift og personlig udvikling.
- 2 års trainee forløb med mulighed for fastansættelse (BPI graduate program)
- Solid oplæring i produkter, markeder og kundetyper
- Deltagelse i salgsprocesser
- Mulighed for at opbygge egne kunderelationer
- Opstart efter aftale
Om BPI
BPI er en værdiskabende industriel partner, der udvikler og producerer kundespecifikke løsninger i polyurethan til bedding, healthcare, HVAC og en lang række andre brancher. Vi arbejder målrettet med innovation og bæredygtighed ud fra værdien om teamwork og vinderkultur. Vi har en åben og ærlig kultur med en klar, ligefrem og uformel tone.
Du bliver en del af vores BPIs kommercielle team bestående af Customer Service, Marketing og Global Sales.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSO Mette Fur Lisby på mobil +45 2542 8327. Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til mfl@bpi.dk. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt.