25. februar 2018

Alternativ isoleringsmateriale i totalrenovering af 339 lejemål

I nutidens byggerier gælder det bl.a. om at finde den ideelle balance mellem optimal isolering, bedst mulig pladsudnyttelse samt tilstrækkelig ventilation og dermed – et sundt indeklima.

Pålsson Arkitekter havde besluttet sig for en løsning, der både var plads- og tidsbesparende, og Kim Djurhuus blev sat på som projektleder og fik bl.a. til opgave at finde ud af, hvordan materialerne kunne integreres. Kim Djurhuus og hans team havde tidligere stiftet lidt bekendtsskab med nogle hårde isoleringsplader som alternativ til det almindelige mineraluld og havde interesse i den nye udvikling inden for varmvægsplader og sandwich-konstruktioner. Der var tale om et helt nyt produkt på markedet, udviklet i samarbejde mellem firmaerne Fermacell og BPI – Bramming Plast Industri A/S. Firmaerne er specialister inden for hver deres område: Fermacell med stor ekspertise inden for fibergipskonstruktioner, montage og overfladebehandling og BPI med omfattende erfaring i skumplastproduktion og mere end 300 typer skum i produktionen.

Sammen med den mangeårige samarbejdspartner – Tømrermester Claus Petersen fra Jyllinge ApS – fandt man frem til, at den ideelle løsning var nyudviklingen af Fermacells specialkonstruerede sandwichkonstruktion.

Fermacell og BPI havde sammen udtænkt en helt ny sammensætning af Fermacells fibergipsplader og BPIs egenproducerede InotanPUR® – et særligt hårdt polyurethan celleskum med enestående isoleringsevner og en lang række andre fordelagtige egenskaber.

InotanPUR®

notanPUR® er BPI’s egenproducerede plader og profiler i hårdt PU-skum med lukket cellestruktur.

Typisk anvendelse:

InotanPUR® er et unikt materiale, som, med dets særlige isoleringsevne og lave vægt, kan anvendes til isolering i bl.a. bygninger, vinduer og døre samt skibe, kølebiler og meget andet.

Hvorfor vælge InotanPUR®?

InotanPUR® har følgende interessante egenskaber:

  • Unik isoleringsevne = 0,023 W/mK
  • Stor stabilitet
  • Lav vægt
  • Let at forme, laminere og belægge med glasfiber/polyester som sandwich-konstruktioner
  • Tåler temperaturer fra -80°C til +120°C
  • God kemikalieresistens
  • Forkuller ved brand – drypper og løber ikke

De bedste isoleringsværdier

InotanPUR® har én af de bedste isoleringsværdier på markedet.

Materialet leveres i tykkelser efter ønske, og anvendes derfor ideelt til områder, hvor der ønskes optimal isolering, men hvor pladsen er begrænset.

Brandegenskaber:
Standardkvaliteterne opfylder FMVSS 302 (Federal Motor Vehicle Safety Standard No. 302) og EN 13501-1-F. InotanPUR® fra 40MP kan mod forespørgsel, og ved specialproduktion, opfylde andre brandstandarder.

Dimensioner:
Plader og profiler skæres fra blokke i bredder fra 600 til 1.220 mm og i længder fra 1.000 til 3.000 mm. InotanPUR® 120M produceres i max. bredde 600 mm. Plader kan leveres i tykkelser fra 10 til 230 mm. Pladerne kan leveres med spor til optimering af limning og laminering, samt not & fer på forespørgsel

Uglevang og Ørnevang er to almene boligbebyggelser, opført i hhv. år 1973 og år 1969-70. Afdelingerne består hver af 7 vinkelformede boligblokke i 3 etager. Uglevang omfatter 171 boliger og Ørnevang 168 boliger, samt kælder med opbevaringsrum, vaskeri og tekniske installationer, bestyrelsesrum og klublokaler.

Renoveringen af de to afdelinger omfatter gennemførelse af en helhedsplan der bl.a. indeholder efterisolering af gavlvægge og den største fordel for tømreren er, ifølge Claus Petersen, at materialet er særdeles tidsbesparende. Claus prøvede at teste under projektet ved at sammenligne med den gamle metode, hvor man brugte traditionel mineraluld, dampspærre og 2 x gipsplader samt lægter.

Resultatet var overordentligt opløftende, og man reducerede montagetiden med ca. 1/3 – næsten fra start.
”Her, hvor vi er ca. halvvejs i projektet, har rutinen betydet, at vi formentlig er nede på at bruge ca. halvdelen af tiden i forhold til det beregnede”, udtaler Claus Petersen.

Kim Djurhuus og Claus Petersen har samarbejdet om flere projekter gennem mange år – og de er begge enige om, at kombinationen af Fermacells varmvægskonstruktion og det indbyggede InotanPUR fra BPI er meget interessant for arkitekter, ingeniører og bygherrer – især pga. den lette – og stadig solide konstruktion, pladsbesparelsen hvor man får flere kvadratmeter trods optimal isolering, og det meget enklere materialeforbrug.

Der er med andre ord mange fordele for alle – og sidst men ikke mindst – også for beboeren, der ikke behøver at have et hjem i ’ruiner’ i længere tid end højst nødvendigt.

Om jeg vil anbefale det til andre?

”Hmm . . Hvis jeg nu siger, at jeg gerne ville have det ind i i mit eget hus – så kan jeg vel ikke sige det mere positivt” – afslutter Claus Petersen med et smil.