23. marts 2020

Miljøcertificerede møbeldesigns? Vi leverer skum, der lever op til grænseværdierne

Hos Bramming Plast-Industri A/S ønsker vi at forbedre vort miljømæssige aftryk, og det er essentielt for os at gå forrest mod en bæredygtig fremtid. I møbelsegmentet kommer det klart til udtryk i vores produktsortiment, hvor store dele af vores skårede og støbte skumkvaliteter kan godkendes til de førende miljømærkningsordninger. På den måde understøtter vi vores kunder i deres miljømæssige ambitioner, og samtidig lever op til vores egne.

Vi udvikler og producerer størstedelen af vores produktsortiment i materialer, der lever op til grænseværdierne for miljøcertificeringer som Nordisk Miljømærkning, EU Ecolabel, Möbelfakta, Blauer Engel mv. Dette er muligt takket være et kontinuerligt fokus på bæredygtighed i alle ny- og videreudviklinger i vores udviklingsafdeling, hvor vi skubber til grænserne for, hvad der er muligt i dag. Alt dette gør os i stand til at tilbyde vores kunder et produktsortiment, der sikrer, at en relevant miljøcertificering af deres produkt er mulig.

Stor værdi for vores kunder

I dag leverer vi bl.a. skåret skum til designvirksomheden Randers+Radius, som har specialiseret sig i produktion af møbler med bæredygtighed, funktionalitet og pris i fokus. Da Randers+Radius skulle udvikle stolen Mood, søgte de materialer, som overholder kravene til EU Ecolabel. Lars Andersen, Produkt- og miljøchef i Randers+Radius, forklarer, at de oplevede udfordringer ift. stolens skum.

”Det var en større udfordring, end vi havde forventet. Men så faldt vi over Bramming Plast-Industri A/S, og sammen fandt vi vejen frem. Og vi kan nu tilbyde et fuldendt møbel, der lever op til kravene for EU Ecolabel. Vi er på nuværende tidspunkt i proces med at få vores produkter certificeret”, fortæller Lars Andersen.

I Bramming Plast-Industri A/S er vi stolte over at være med til at skabe bæredygtige løsninger til vores kunder. Du kan læse mere om designvirksomheden Randers+Radius og stolen Mood her.

En industri med miljømæssigt ansvar

Som mange andre brancher og industrier har vi et ansvar for miljøet, og vi tager vores ansvar alvorligt gennem overordnede beslutninger, der tager afsæt i en bæredygtig tankegang. Dermed har vi et konstant fokus på at optimere vores produktsortiment, for dermed at sikre at vi i fremtiden kan tilbyde et endnu bedre og grønnere sortiment – uden at gå på kompromis med produktkvalitet eller performance.

Vi giver dermed møbelproducenterne muligheden for at vælge en mere bæredygtig skumkvalitet til deres møbeldesign, der kan anerkendes med et miljøcertifikat og dermed tage ansvar for sin egen industri. Miljøcertifikater giver møbelproducenten et stempel, der verificerer deres produkt over for slutbrugeren. Lars Andersen forklarer, at der er en stor værdi i netop det:

”Det er ikke nok blot at fortælle den gode historie, og derfor koncentrerer vi os om at verificere vores produkter. Dette er netop muligt, når vi kan få leveret skum, der overholder kravene til EU Ecolabel og svanemærket – som vi kan ved Bramming Plast-Industri”, forklarer Lars Andersen.

At kunne efterleve efterspørgslen skaber stor værdi for os, da vores miljømæssige ansvar er vigtigt for os. Vi tager det alvorligt, og vi dedikerer mange ressourcer til løbende at kunne opdatere og optimere vores produktsortiment. Vores udviklingsafdeling sikrer, at vi er på forkant med vores kunders efterspørgsel ift. miljø- og kvalitetsmæssige egenskaber.

Lad os understøtte dit miljøansvar

Mangler du skum med dokumentationen på plads, så dit møbeldesign kan miljøcertificeres?

Kontakt en af vores sælgere for at høre mere