Medarbejderportræt

Benny Christensen

Noise & Vibration Specialist

Hvor længe har du arbejdet hos BPI, og hvad er dit arbejdsområde?
Jeg startede i april 2021 som Noise & Vibration Specialist. Min primære opgave er at supportere vores salgsteam og tekniske afdeling, når vi skal løse vores kunders problemer inden for støj og vibrationer. Når vi har en kunde, der har et problem inden for område, tager vi en dialog med kunden for at kortlægge hvad støjbilledet er. Derefter går R&D i gang med udvikling af en løsning. Under denne udvikling laver jeg lyd- og vibrationsmålinger af kundens emne – både med og uden vores løsning. På den måde giver vi kunden et samlet billede af, hvordan vores løsning forbedre produktet.

Hvordan oplever du, at kulturen er hos BPI?
Jeg har tidligere været vant til, at der har været et høj hierarki og en formel arbejdskultur. Her i Bramming Plast-Industri A/S oplever jeg en kultur med en fladt hierarki. Det er en meget uformel kultur, hvor man selv kan tage direkte kontakt til beslutningstagere med nye ideer, uden at det behøver gå igennem en masse organisationsniveauer først.

Hvad er det bedste ved dit job?
Jeg kan godt lide, at ikke to dage er ens: Jeg planlægger min dag efter, hvilke projekter der er i pipelinen, samtidig med at der er en del udvikling i vores R&D-afdeling. Vi er stadig i opstartsfasen i afdelingen, og der er et rigtig stort potentiale. Jeg er rigtig glad for at være en den af den udvikling.

Hvad vil du fremhæve til en, der overvejer at søge et job hos BPI?
Hvis man godt kan lide at være i en virksomhed, hvor man gerne vil sætte sit præg og have fingeren på pulsen, er det et godt sted at søge. Jeg har meget frihed under ansvar, som giver mig mulighed for at prøve nogle ting af. Det, synes jeg, er et kæmpe plus.